Forvirrende polygonfakta, som enhver håbefuld matematiker vil elske

click fraud protection

Enhver todimensionel figur med lukket plan med sider og ikke kurver er en polygon.

Udtrykket polygon stammer fra det græske sprog, hvor 'poly' betyder mange, og 'gonia' betyder vinkel. Trekanter, firkanter, femkanter og ottekanter er alle polygoner.

At studere geometri som en del af matematik er meget interessant og morsomt. Når lige linjesegmenter forbindes til hinanden for at danne en lukket plan figur, kaldes det en polygon. I euklidisk geometri, som også kaldes flad geometri, har den mindst mulige polygon tre sider og kaldes en trekant.

Typer af polygon

Polygoner kan være regulære eller uregelmæssige polygoner, konvekse eller konkave polygoner eller simple eller komplekse polygoner.

Regulære polygoner har alle lige sider og vinkler. Hvis siderne er ulige i længden, er de uregelmæssige polygoner. An ligesidet trekant eller en firkant med fire sider er regulære polygoner, hvorimod en solid pil på et skilt er et eksempel på en uregelmæssig polygon.

Hvis alle vinkler inde i en polygon er mindre end 180 grader, kaldes det en konveks polygon. Firkanter og rektangler er eksempler på en konveks polygon. Hvis nogen af ​​interiøret

vinkler er større end 180 grader, kaldes det en konkav polygon. En rombe er et eksempel på en konkav polygon. Konkave polygoner er meget almindelige og har en mere uregelmæssig form, og en konkav polygon kaldes også en ikke-konveks polygon.

Enhver polygon, der ikke skærer sig selv, er en simpel polygon. Hvis nogen af ​​kanterne skærer sig selv, er det en kompleks polygon. En stjerne tegnet med kun ydre sider er en simpel polygon, og hvis den tegnes med alle sider indeni, skærer de hinanden og bliver til en kompleks polygon. Komplekse polygoner har ofte en uregelmæssig form.

Polygons egenskaber

Enhver polygonundersøgelse kræver forståelse af følgende tre nøgleegenskaber: antallet af sider af polygoner, vinkler mellem siderne eller kanterne og længden af ​​siderne eller kanterne.

En polygon er defineret ved antallet af sider, den har. Trekant er den mindste polygon med tre sider. Ligesidede trekanter kaldes ligesidede trekanter. Hvis to sider er lige store, er de ligebenede trekanter, og at alle tre sider er forskellige betyder, at de er skalatrekanter. En firesidet polygon er en firkant. Firkanter og rektangler er alle eksempler på denne polygon. Kvadrat er en regulær polygon på grund af dens lige sider. Fem sider gør polygonen til en femkant, seks sider gør den til en sekskant, syv sider gør den til en sekskant, og så videre. En tusindsidet polygon kaldes en chiliagon. I deres diskussioner refererede filosoffer som Immanuel Kant, David Hume og Descartes til en chiliagon. En millionsidet polygon kaldes en megagon og beskriver et filosofisk begreb, som ikke kan visualiseres. Det anses også for at forklare konvergensen af ​​flere regulære polygoner som en cirkel.

Vinklerne mellem siderne af polygoner udgør også interessante polygonfakta. For enhver polygon kan summen af ​​alle indre vinkler beregnes med en formel:

Summen af ​​indre vinkler = 180 grader x (antal sider - 2)

Sammen med antallet af sider og vinkler er længden af ​​hver side også vigtig. For en regulær polygon er det tilstrækkeligt at måle den ene side.

Polygoner i computergrafik

Polygoner spiller en afgørende rolle i computergrafik. Ved modellering, billeddannelse og gengivelse bruges polygoner som grundlæggende enheder. Alle attributter af polygoner er defineret i form af arrays.

Hjørner, sider, længde, farve, vinkler og tekstur er alle defineret som arrays i databasen. Billederne er gemt i form af et polygonnet som en tessellation. En tessellation er et tilbagevendende symmetrisk, sammenlåsende formmønster og er ofte komplekst. Disse strukturer af polygonbilleder kaldes fra databasen til den aktive hukommelse og derefter til den viste skærm, der skal ses som gengivne scener. Disse todimensionelle polygoner er orienteret, så de ses som tredimensionelle visuelle scener.

I computergrafik er et vigtigt krav at bestemme, om et givet punkt er inden for eller uden for en polygon. En test kaldet punkt i polygontest eller indvendig test udføres. Polygonfyldning er et andet vigtigt krav, hvor polygonen er fyldt med farve. Der bruges flere algoritmer såsom Boundary fill, Flood fill eller Scaleene fills.

Polygoner er primitiver i billeddannelsesprocessen for enhver grafik i computere.

Vinkler i polygon

Hver polygon har to typer vinkler: indvendig vinkel og udvendig vinkel. Vinkler dannet af polygonens linjer eller kanter på indersiden kaldes indvendige vinkler. Det måles i toppunktet, på indersiden af ​​polygonen. Vinkler for ydersiden af ​​polygonen, når en af ​​kanterne er forlænget, kaldes udvendige vinkler. Nogle vinkelegenskaber for regulære polygoner er:

Summen af ​​alle udvendige vinkler er 360 grader.

Hvis en polygon har n antal sider, er hver ydre vinkel 360 grader/n.

Summen af ​​alle indvendige vinkler er (n-2) x 180 grader for en regulær polygon, hvor n er antallet af sider.

Hver indvendig vinkel beregnes som (n-2) x 180 grader/n.

Ofte stillede spørgsmål

Q: Hvad er specielt ved en regulær polygon?

A: En regulær polygon har alle sider og vinkler ens.

Q: Hvor mange sider er der på en polygon?

A: En polygon har minimum tre sider og uendelige maksimale sider.

Q: Hvad er de 20 polygoner?

A: Trekant (tre sider), firkant (fire sider), femkant (fem sider), sekskant (seks sider), sekskant (syv sider), ottekant (otte sider), nonagon (ni sider), tikant (10 sider), hendekagon (11 sider), dodecagon (12 sider), tridecagon (13 sider), tetradecagon (14 sider), pentadecagon (15 sider), hexadecagon (16 sider), heptadecagon (17) sider), octadecagon (18 sider), enneadecagon (19 sider), icosagon (20 sider), chilliagon (et tusind sider) og megagon (en million sider) sider).

Q; Hvad er polygonformen?

A: En polygon kan have en hvilken som helst form, som er en plan figur lukket med linjer og ikke kurver.

Q: Er alle polygoner firkantede?

A: Nej, kun polygoner med fire sider er firkanter.

Q: Hvad har polygoner til fælles?

A: Regulære polygoner har lige store sider og vinkler, som er fælles.

Skrevet af
Sridevi Tolety

Sridevis passion for at skrive har givet hende mulighed for at udforske forskellige skrivedomæner, og hun har skrevet forskellige artikler om børn, familier, dyr, berømtheder, teknologi og marketingdomæner. Hun har taget sin mastergrad i klinisk forskning fra Manipal University og PG Diploma i journalistik fra Bharatiya Vidya Bhavan. Hun har skrevet adskillige artikler, blogs, rejseberetninger, kreativt indhold og noveller, som er blevet publiceret i førende magasiner, aviser og hjemmesider. Hun taler flydende fire sprog og kan godt lide at bruge sin fritid sammen med familie og venner. Hun elsker at læse, rejse, lave mad, male og lytte til musik.